Dine forventninger indfanger dig, styrer dig og skuer dig,
ligesom du prøve at styre andre, som de også prøver at styre dig.

Men det gælder ikke kun dig, det gælder også mig og alle andre:

Jeres forventninger indfanger jer, styrer jer og kuer jer,
ligesom I prøve at styre andre, som de også prøver at styre jer.

Dine/jeres forventninger udspringer blot af dine/jeres egne begrænsninger,
og derfor blot et andet udtryk for din/jeres adfærdskontrol.

Vil I den gudsgivne frihed, må I opgive forventningernes kontrol og styring
af jeres adfærd, følelser og reaktionsmønstre.

Dine/jeres forventninger er begrænsningens og magtens bud på forbundethed
og begrænsningen af samme.

At være forbundet er ikke at være ét, men at være en del af
uden at fratage individet eller helheden de givne frihedsgrader.

At være en del af er ikke forbundethed, hvis det begrænser eller dømmer dig.

Forbundethed er samvær i forståelse af individets frihed, behov og handlinger
og nødvendigheden af helhedens frihed, behov og handlinger.

I forbundetheden er der ikke Herre og tjener og de magtstrukturer,
I opbygger i jeres fastholdelse af begrænsningen og higen efter
gentagelsens forudsigelighed, noget I kalder orden, viden,
lovmæssighed og nødvendighed.

Forventer du, både pantsætter og forrenter både du dit og andet liv.

At gå med Gud/Guderne er at være i forbundethed med Gud/Guderne.

Gudsforholdet er ikke forbundet med magt.
Er det det er det ikke et gudsforhold,
men blot magtstyring.

Kære, ingen har ret til at stille sig mellem dig og din Gud,
og ingen er givet denne ret.
Denne ret er kun givet til magten af magten selv.