The oneway way

The oneway way

Tag det skete, norm og form ud af dit hoved, din krop og din sjæl en gang om dagen, og du vil finde dit gudsgivne indre og ydre selv, hvor du bevæger dig fremad uden at holde fast i fortid og minder. Deraf navnet: “The oneway way”.

The oneway way proces kombinerer talfi-toner, pandesyn og pauseåndedræt (Du kan bruge andre meditations- og åndedrætsteknikker og mantras. Det er op til dig selv. Det jeg viser dig her, er den måde, som jeg har fået vist i drømme. Og som alle kan bruge). Tilbage til the oneway way.

Først tonerne: (Du finder dem også i urstemmen den første talfi-øvelse under talfi-øvelser her på hjemmesiden). Ind- og udånding gennem næsen:

– Indånding, på udåndingen lyd: mmmmmm – laves med bred mund og læber, lad det gerne snurre i læberne.

–  Indånding, på udånding lyd: oooooohhh – Laves ved at forme en spids med kinder og læber.

– Indånding, på udånding lyd: aaaaaahhh – laves ved at lægge nakken bagover, spærre munden helt op og lade det strømme ud af fuld kraft.

– Gentag ooooohhh lyden.

– Gentag mmmmm lyden.

Pandesynet

Før du laver tonerne, laver du pandesynet: Luk øjnene, løft øjenbrynene op i panden, og dit syn følger med op. Hold det blot der. Så laver du talfi-tonerne, mens synet er oppe i panden.

Derefter laver du pause-åndedræt i din mave.

Pauseåndedrættet er meget enkelt åndedræt gennem næsen, mens du tæller således:

– Ånd ind i maven (ved at spile maven ud og nedad), mens du tæller til fire.

– Hold vejret, mens du taller til fire.

– Ånd ud, mens du tæller til otte og lader skuldrene søge nedad undervejs, mens du trækker maven ind.

– Hold vejret ude ved at holde maven inde, mens du tæller til fire og slapper af.

Falder synet ned, løfter du det blot op igen. Lav åndedrættet i 5 til 10 min.

Enhver tanke, følelse, minde der dukker op, lader du bare passere og passe sig selv – det finder selv ud.