Fra de sidste dage
Jeg laver øvelser: Sidder på underbenene med fingerspidserne blidt mod hinanden og ser ud af pandesynet. Satguru kommer og siger: “Hvorfor afviser du mig?”. Jeg svarer: “Jeg afviser dig ikke”. Satguru: “Jo du gør”. Så går det op for mig, at ham og mig som to forskellige er en afvisning af ham, ved at smelte sammen til ét og se ud gennem ham, afviser jeg ikke længere.
“Gør dig til ét med andre og andet”.
“Du kan ikke beskrive eller forstå livet gennem tiden”.
Drømmen fra forleden ,hvor jeg drømmer det samme 7 gange. Syv gange afviste jeg satguru, syv gange fik jeg muligheden for at se. Nu ved jeg det: “Gør dig til ét”.
Jeg får vist følgende øvelse:
Jeg laver øvelsen ovenover. Satguru kommer hen mod mig på en sti, der åbner sig mellem os. Han siger: “Kom med op i det højeste høje”. Jeg trækkes med og han løfter mig op. Jeg er i Brahmans hoved/rum. Jeg ser gennem panden gennem mange farvers foranderlighed. Så er vi nede igen og hver for sig. Stien mellem os dannes igen og Satguru nu som helt rød kommer mod mig. Jeg gentager mine øvelser. Igen dannes stien. Satguru står et stykke fra mig og åbner en orangegulig dør. Med et skælmsk smil siger han: “Her gemmer vi os, når vi ikke skal være kloge”. Det er livets underfundige humor og forbindelse til det enkle egentlige: “Der er plads til alt også til at gemme sig og være dum”.
Den side fra Guds Bog, der indeholder: “Gud dømmer ingen – der er ingen dom”, viser sig og jeg ser for første gang dobbeltheden i tegningen og dens betydning:
Din dom prøver at erstatte din frihed med én forudbestemt rigtighed.
Der er ingen dom – du har friheden til at forme uafhængigt af andre.
Hvad nogle ser som snævert, kan for dig være nærmest uendeligt.
Du kan altid dreje/forme din opmærksomhed og forestilling, så åbent bliver til umuligt/besværligt.
Forslag til øvelse: Sæt dig. Drej din opmærksomhed mod åbent uden krav og grænser. Giv dig lov til at sidde lidt i det.
Forslag til øvelse: Sæt sig. Lav pandesynet. Fyld din tanke og forestilling med “kan” og pandesynet vender din lukkethed til åbenhed. Det sker af sig selv, bare sid og oplev.
Jeg laver mine øvelser. Jeg glider op i Brahmanrummet/synet. Der siges: “Den højeste tilstand er ikke forbundet med noget, men lever alt” – Alle dyr og planter løber gennem mig (er mig) i en rasende fart, men stadig i hvert et splitsekund oplever jeg hvert enkelt individ/skabelse.
Drømmedøs: Foran mig er en stor gullig dobbeltport. Jeg tager fat i dem og trækker dem åbne og bag mig med ordene: “Væk med alt det gamle”.
Jeg laver øvelser. Fyldes af sætningen: “Det er ikke meget flaskens ånd kan i sin flaske”. Næ, så sandt så sandt og ligetil.