Jeg er i sindsmaterien (hvor al skabelse sker) i en sfære af ro. Jeg er inviteret. På underlaget ligger en blå dug (1×1 m2)med vistnok et simpelt mønster. Lord Shiva er min vært og kommer med en blå høj kande med nektar. Der stårogså en blå tallerken på dugen,men jeg ser ikke, om der er noget på den. Vi sætter os. Så sker der en form for sammensmeltning. Vi bliver et ét af to. Tiden eksisterer ikke. Da jeg er på vej ud af sfæren, men stadig er i sindsmaterien, hører jeg følgende: “Me and you the seventh move”.  Og derefter: “For them – you are an incarnation of me. For you – you are me”. Det hele er så roligt og enkelt og hverdagsagtigt, at et andet ord for det er totalt nærvær.