Drøm: Jeg står og ser på en helt hvid by. Alt er hvidt. Jeg ser hen på en af bygningerne. Det ligner noget, som Buddha eller Muhammed kunne bo i. En stemme spørger: “Hvor vil du bo?”. Jeg ved ikke rigtigt. Stemmen fortsætter: “Her bor alle profeterne” underforstået alle der har været, er og vil komme. Senere forstår jeg mere om byen.

 Drøm: Jeg behandler en dame, der samtidigt snakker med en anden behandler. Jeg ender med at skrive hende et mantra, som hun kan bruge både i meditation og pandesyn: “Jeg elsker dig”. Det er hendes problem, at hun grundlæggende ikke kan sige det både til andre og hende selv.

 Drøm: Jeg er inde i mit hoved (eller et gudehoved). Til venstre er der et gyldent lys, bagud er lyset sort, lyseblåt fremad og lyserødt til højre. Nedad er der noget meget rødt, – opad bare alt og intet med fine tråde til alt.

 Drøm: Jeg er igennem gamle ting – erindringer og oplevelser. Bl.a. faldt jeg ud af vinduet fra en høj mezzanin, da jeg var helt lille plus en masse andet. Det glider ud gennem pandesynet.

 Drøm: Om aftaler, der ikke lige er som aftalt, men hvad betyder det, for det er blot nye ting og deSt fungerer. Ingen grund til konflikt, om det er en motorcykel eller en stor bil, lejlighed eller hytte. Forandringen ligger i flowet ligesom oplevelsen.

 Drøm: Jeg er i et gråt rum. På væggen foran mig er Brahman. Der er intet udefra ellers. Vi er forbundet i liv og tanke, – min tanke er Brahmans tanke udspringende fra Brahman. En diskussion af tankens ophav er uden mening, for det er sådan. Andres accept er uden mening, for så skulle de leve i rummet, og de er her ikke.

 Om livet: “You try to understand it and discus it, but that’s not to live it”.

 Om Talfi: “Forstå og lev dit liv uden dom”.

 Om den hvide by følger dette: Jeg skal ikke vælge, om jeg skal leve i byen, jeg skal vælge hvor, jeg skal leve i byen. Alle profeter bor her, fordi alle budskaber udspringer af samme sted og samme kilde. – Alt andet er formet af folk,der vægter og diskuterer i stedet for at leve.