Vers modtaget den 13.02.2022.

Du er, fordi du er, – ikke gennem det, du gør, eller det, du forestiller dig, at du kunne blive, eller det, du forestiller dig, at du var.

Forstå, at alle er lige vigtige, lige nødvendige og lige berigende ved alts blotte tilstedeværelse.

Livet dømmer ikke det bort eller gør det ringere, som livet selv har skabt, fordi livet er ikke dom og udvælgelse, men en symbiose, hvor alt og alle beriges af deres indbyrdes forbundethed.

Tager du stemme og følelse fra andet liv, har du gjort dig til hersker og diktator over disse liv, der i dine øjne ikke længere er værdige til livet, men blot et værktøj, en råvare for at berige dig og lade dig udleve dine følelser og luner på dem uden hensyn til disse livs eksistens og følelsesliv.

Det, du afgrænser, afskærer du dig fra i din oplevelse, forbundethed og din forståelse af dig selv og dem og det, du begrænser.

Dem og det, du begrænser, kræver og fordrer du af, at de respekterer dig uden betingelser, modkrav og ulydighed. Se dig i spejlet og vid, at du gennem dine handlinger og holdninger gør dig til disse livs bøddel.