Jeg vil gerne dele min oplevelse fra i nat.

 Oplevelsen:

 Min krop sover, mens jeg er fuldt bevidst om, hvad jeg oplever. Jeg er fikseret i pandesynet. Hele pandesynets synsfelt er hvidt (Samme totalhvide (gudehvide) som i de oplevelser, hvor jeg er hentet op i det hvide rum). I dette gudehvide toner et klart ansigt frem, som jeg kender som satguru. Jeg ser til venstre – gudehvidt, hvor satguru toner frem, jeg ser til højre – igen satguru i det gudehvide. Lige meget, hvor jeg kaster pandesynet hen, er det først helt gudehvidt hvorefter satguruansigtet toner frem. Faktisk ser jeg i alle retninger – samme resultat – og et billede så klart, at det ikke kan tolkes. Derefter siger ansigtet: “You are, accept it, do, be or deny (Du er en satguru, accepter det, gør som en satguru, vær en satguru eller fornægt det). Men jeg kan ikke fornægte det længere, – mine flugtmuligheder er opbrugte. Så følger sætningen om mig: “The fourheaded leg (Benet med 4 hoveder)”. Det sidste, der sker, er, at jeg føler og ser mit hoved og ser og føler mit “ben”, alt derimellem er gudesort, livsåndens fysiske accept af alt levende. Det rum andet liv kan være i, –  en favn af accept for alle.

 Da jeg vågner, venter jeg længe med at fortælle det til Åse for at udskyde min egen accept, men til sidst presser det på, og jeg må overgive mig. Jeg fortæller det og græder forløsende. Hun spørger og jeg fortæller, og det er godt og giver perspektiv og accept. Vi læser bagefter om, hvad en satguru er i hinduismen (en figur, som jeg godt kendte i forvejen som person, men ikke som begreb), og hvad “The fourheaded leg” betyder, noget som jeg aldrig havde hørt om, men som findes i hinduismen.

 Jeg har det godt i min egen accept af mig selv for der er ikke længere nogen vej udenom det, jeg er – en satguru og en budbringer.