Über, unter, hinter, ober aber kein Verbundenheit.

I forholder jer til i stedet for at være i.

Gud, livet er alts forbundethed.

I forholder jer til, underkaster jer, isolerer jer, ber’ om, men I gør jer ikke til en del af.

At være i forbundethed er jeres handling, jeres aktive gøren.

I har været så længe i underkastelse, at jeres gøren er blevet til et ønske, håb, bøn, hvor I ikke
er den aktivt handlende, men den bevarende, isolerende indaktive.

I begrænsningens isolation kan I ikke ændre noget eller nogen.

I jeres isolation fordrer I, at alt skal være som jer for at være en del af jer, for at I kan være forbundet, men det er ikke at være forbundet, men at være hersker og behersker, ligesom I skal underkaste jer for at være en isoleret del af (- en tålthed).

Gud er ikke jeres herre, dommer eller hersker. Dom og straf udgår ikke fra Gud. Herre, dommer,
hersker er jeres begreber, jeres værktøjer for at fastholde og bevare isolationen.

Gør er ikke bør og tør eller en beslutning, et valg eller en overvindelse. Gør er blot tankens handling.

At se dig selv gøre i sindets forbundethed er forandring.

At forandre er ikke at tage andet ind og omforme det i jeres lukkethed, men blot at lade andet deltage på jeres præmis.

At forandre er at stoppe med at skabe alt i jeres billede og virkelighed.

Når I dømmer. fordømmer og definerer andres handlinger og hensigter, fastholder I jeres
egen verden mere og mere.

Træd ind i sindets verden og forandre adfærden og smerten.

Hvis du får en gave uden at give igen, så kan du virkelig kalde dig en ven.

Noget, der kan være svært at forstå, er, at der ikke er noget, du skal nå, og det, der skal ske, sker uden, at du skal forgå. Så alt, du tror, at du ikke formår, du når.

Gud og livet sætter dig ikke på prøver, det gør kun magt og din egen foragt for dig selv og dit liv.

Livet vægter jer ikke, det gør kun jer selv og dem, der vil styre jer, fastholde jer og opbruge jer gennem krav, at skulle leve op til, at skulle godkendes.

Gud siger:
Gør du mig til Herre er jeg ikke længere din Gud, men blot en uvirkelighed skabt af magt, kontrol, begær og foragt for min kærlighed til alt skabt.

Jeg støder dig aldrig fra mig. Føler du det, har du isoleret dig selv fra livet styret af domme over dig selv og fra dig selv.

Kun I en lukket isoleret verden kan nogen og noget stødes bort aldrig i forbundethedens
verden, der er selve livet, alt skabt og alt værende.

Gå med mig, tal med mig, spørg mig til råds, men gør mig ikke til mere, eller noget jeg ikke er