Buddha-besjæling
Drøm 1: Jeg ser fra foden af et bjergmassiv. Oppe fra toppen ruller en creme- og lyserød/lyslilla substans ned mod mig og ind i mig. Jeg spørger: “Hvad er det?”, og der svares: “I kender det som Buddha-energien”.
Drøm 2: Jeg er i bjergmassivet. Der er en stejl trappe, der går opad. Jeg går op af den eller rettere, jeg glider op af den. Oppe ved toppene deler trappen sig i 4 trapper, der hver fører op til et plateau i samme niveau og med en simpel rå stenbænk på. Jeg har siddet på den ene. De fire plateuer bliver betegnet med hver sit begreb: Plateau 1 BEHAVIOR, plateau 2 TREATMENT, plateau 3 COMPANION og plateau 4 TOGETHER. Fire meditations-/reflektionsbænke, hvor man i ro og uden forstyrrelser kan fordybe sig i hvert enkelt af de fire begreber.
På den enkelte bænk gives følgende spørgsmål:
Bænken på plateau 1 BEHAVIOR:
Hvordan opfører du dig overfor dig selv, andre og andet liv?
Giver du plads til dig selv, andre og andet liv?
Har du tid nok til dig selv, til andre og til andet liv?
Bænken på plateau 2 TREATMENT:
Hvordan behandler du dig selv, andre og andet liv?
Favner du dem?
Lytter du til dem?
Bænken på plateau 3 COMPANION:
Er du altid med din ledsager, og som ledsager til andre og andet liv?
Værner du om jorden, luften og vandet, der ledsager dig overalt i dit liv?
Bænken på plateau 4 TOGETHER:
Dit liv er det kun dig?
Du er intet uden andet liv. Du kan ikke overleve uden andet liv.
Elsker, ærer og respekterer du andet liv?
Livet står ikke stille i isolation for så forgår det. Hvad gør du, svinger du med i livets bevægelse?
Bliv klog på dig selv og livet og ændre på det fastlåste, der former så megen smerte for alle ved at lade dig guide af dine svar til handling i stedet for til den fastlåsende dom.