Budskab fra natten

          Hjernens magt er at stå på vagt,
           og få dig til at tro på det, den har sagt,
          så det både er set, følt og oplevet

Som livet hele tiden ændrer sig, ændrer vi os som individ også. Men vores hjerne vil ikke erkende og acceptere det og vil hele tiden prøve at overbevise os om, at vi skal gøre det, vi plejer, og hjernen vil bruge alle midler for at overbevise os om at træffe de sædvanlige valg. Hjernen manipulerer os til at tro, opleve og føle, at alt er uændret, og at det er bedst, at det er uændret.

Men hvad sker der, hvis vi gør noget andet?

Hjernen vil fortælle os, at vi går til, men det sker ikke! Det er et falsum, at vi går til. Den kamp, vi fører mod os selv for at slippe ud af vanens greb, er en kamp, der er uden mening, fordi ændringen allerede er sket, og at vi derfor blot fastholdes
i fortidens opfattelse. Den kamp kan vi ikke vide, men vi kan flytte os fra den ved at gøre noget andet. Det at gøre noget andet kræver intet, det er kampen, der tager alt energien og giver os en oplevelse af, at det nærmest er umuligt at ændre.

Hjernen er ikke individet, ligesom en hånd, maven eller hjertet heller ikke er det. De er blot en del af individet, noget son individet kan bruge. Når hjernen ikke er os, men vi tror, at den er det, er det, fordi vi ser gennem den. Ved at flytte synet til individets helhed gennem pandesynet vil det medføre, at kampen ikke længere er førstevalget, men at vi har et frit valg. Når vi træffer et frit valg, er vi ikke længere fanget i vanen, i kampen, i automatreaktionerne osv. Når vi ser gennem panden, bliver vi som alt andet liv accepterende og værende.