Forbundetheden, fastholdelsen og forandringen

Forbundetheden, fastholdelsen og forandringen
 
10/07-2020
 
Nattens budskaber er skelsættende, fordi det viser en frihed og en mulighed, som de fleste fornægter endsige tror på. Det, vi oplever som en nærmest ubrydelig fastholdelse af adfærd grundlagt i barndommen, kan ændres gennem vort iboende pandesyn. Jeg har lagt det på nettet på facebook og på min blog talfi.dk.
 
Glider fra søvnen op i drømmedøs. Jeg ligger og ser ud af panden, uden at
det er bevidst, kun noget jeg registrerer. Der ser jeg et billede af mig selv med
ludende skuldre (sammenfaldende). Det overrasker mig, men samtidigt ved jeg
godt, at jeg har haft problemer gennem et længere stykke tid, hvor Åse har sagt: “Ret
dig op”. Falde sammen det vil jeg ikke mere, og mens jeg ser ud gennem panden ændrer
jeg med min bevidsthed sindsbilledet til at være min krop oprettet, og jeg mærker, at kroppen
reagerer på det. Det følges af en række vers:
 
“Sindsbilledet er under jeres kontrol, fordi det er en del af jeres liv”.
 
“Alt kan i ændre, men I tror det ikke, fordi I vil ændre i tanken
i stedet for i sindet, og det forstærker blot mindet i blindgydens
proces, der blot avler stress”.
 
“Sindsbilledet overordner sig alt jeres tanke- og viljestyring og sender
jer i ring, indtil I erkender sindet som selvet og ikke som tankens
og handlingens logik”.
 
“Sindet forbinder jer med alt”.
 
“Den form, I har brugt/lært i barndommen, har lært jer, at familien
er forbundetheden, og den måde I kobler til andre og andet,
men altet er forbundetheden. Når I ser det, ved I det”.
 
“I kan genskabe forbundetheden til alt gennem pandesynet”.
 
“Pandesynet genopdager sindet og forbundetheden med alt”.
 
“Manifester, så kommer der fler’”.
 
Vi er fanget af barndommen land, fordi vi tror og har lært, at netop det, vi har lært i barndommen, er forbundetheden
med omgivelserne. Men netop derved holder vi fast i barndommens
tillærte adfærd. Uanset hvor meget, vi prøver at tanke- og italesætte
det, har vi ikke ændret i det grundlæggende og fastholdes derfor i de gamle
mønstre. Det gør det svært at ændre, selvom det blot er en enkelt proces i
sindet.
 
“Der, hvor I vokser op, er bare omstændigheden og nødvendigheden”.
 
“Der, hvor I lever som voksne, en forandringens mulighed”.
 
“Fordi, I tror, at I skal leve op til, ændrer I ikke/tilpasser I jer ikke
til de ændringer, I møder”.
“I ser jer som isoleret, men det er blot barndommens omstændigheders
nødvendighed, der har formet jeres sind”.
 
“Ingen dømmer jer i jeres sind uden jer selv, fordi I tror, at det
er af den vej, I kan finde forbundetheden med livet, men dommen
er kun formet af dem, der ikke vidste bedre. Døm ikke dem,
fordi du har lært at dømme, men brug den gudsgivne frihed til at
forandre/tilpasse dig”.
 
“Når du dømmer andre, er det kun fordi, du har lært, at det er
måden at være forbundet på, derfor er det uforståeligt, at andre
ikke forstår dine motiver, tanker og handlinger”.
 
“Alle er forandringsparate, fordi de allerede gennem barndommens
tilpasning, har forandret derees sind, derfor kan alle gøre det igen”.
 
“Du kan ikke forstå andres motiver, tanker og handlinger, for du
er ikke de andre, men du kan acceptere det, og derved accepterer
du dig selv”.
 
Alt vægtning/dom er baseret på det, du har lært, ikke fordi du er”.
 
“Fortidens nødvendighed er ikke nutidens omstændighed. Gør du
den til det, isolerer du dig fra dig selv, andre, andet og livet”.
 
Du er fri. Stiller du spørgsmålet hvorfor, er svaret blot fordi. Accepter
det, og du finder ro indeni”. –
 
“Er dit svar: “Det vil jeg ikke”, så kan livet blot nikke, for du er
stadigvæk en nødvendighed på trods af dine skikke”.