I drømme kommer Satguru. Vi taler om behov. Han siger: “Alle dine behov er legale. Ingen bestemmer dine behov”. Vi har en munter stund samme om det legitime i at eje noget og også tjene penge.

 Senere på dagen sidder jeg og ser med mit pandesyn: Når jeg ser med mit pandesyn, ser jeg, at jeg ser. (Jeg ser at Satguru står ved siden af og ser) – ser det nødvendige. Jeg har egentligt været her længe håbende på at andre så det og legaliserede gennem deres bekræftelse. Og selvom nogle gjorde det, søgte jeg stadigvæk deres bekræftigelse og legalisering. – Når jeg ser, er jeg uden rum, tid, sted og afstand, og jeg er uden mig, fordi jeg er altet. Fordi jeg er altet, når jeg ser, er jeg ikke udenfor, men i. Jeg ser, at når jeg ser, er jeg ikke udenfor, men i. At jeg er udenfor er og har været et falsum, fordi det, jeg ser, også er i mig. Jeg har begrænset mig selv og min krop, men som bærer af at se, er det ikke nødvendigt med begrænsningen. Det giver kun mening, hvis jeg fastholder det at være udenfor, som jeg gjorde til en eksistensbetingelse. Så æd og se, fordøj og se, skid og se, gør alt, men se. “Make no excuse for not to see, because it will just weaken you”.