I forrige indlæg fortalte jeg om mødet med Brahman og budskabet om at forbundethedens tidsalder er startet (Se forrige indlæg). I nat blev jeg opsøgt af to skikkelser, der ikke kan relateres til det, som vi kender, men som repræsenterer livet på og omkring jorden. I nattens drøm bankede de på døren. Jeg åbnede døren med ordene: “Vi skal ikke have noget” og gentog det flere gange, indtil jeg så på dem. Der blev jeg mødt at et insisterende budskab ikke i det talte ord, men som en en tankebølge, der fyldte alt i mig og gennemtrængte enhver modstand bærende budskabet:
“Forbundethed – liv bevarer liv. Stop for vækst der avles af død. Vil I leve, så forbind jeg med livet omkring jer. Stop den vækst, der kun avler død, fattigdom, ulighed og fratager andet retten til og muligheden for et liv. Vækst er et falsum, der blot skaber ulighed og fratager liv livet. Vækstens løfte og jeres håb om udsigt til mere slører jeres dømmekraft. Se virkeligheden og skab plads til andet liv gennem omfordeling til gavn for alt liv. Vi taler på alt livs vegne. Vågn op og vær livet i stedet for at ødelægge det. Omfordeling i stedet for vækst. Plads til det enkelte liv i stedet for begrænsning”.