Normbrud

 Drøm: Noget om tiden kører rundt i mit hoved, mens jeg ser ud af panden. På er tidspunkt ser jeg både mit hoved udefra uden hovedskallen og ser også på samme tid inde i hjernen. Der dannes grønne figurer i det gråblå hjernevæv. De skifter, fader ud, danner nye. Det er tilsyneladende uden form og system. Det følges af sætningen:

 “No time – nothing and everything same space – nothing to chase”.  (Ingen tid – intet og alt samme rum – ikke noget at jage efter)

 “Time – if you choose”. (Du vælger selv din synsvinkel) (Tid – hvis du vælger det)

 Jeg ligger mellem døs og søvn, og hører sætningerne:

 “Accept all beings, accept all seeings”. (Appepter alle skabninger, acepter alles syn )

 “Don’t control anything”. (Lad være med at kontrollere noget)

 Satguru er der i min sfære. Han siger med et smil: “I don’t take care – I act”. Og fortsætter: One word pronounced by 100 voices gives 100 meanings, why should yours be better. It’s like being a cork – ups and downs – no flying no drowning. (Èt ord udtalt af 100 stemmer giver 100 betydninger, hvorfor skulle dit være bedre) (Det er som at være en korkprop på vandet – opture og nedture – ingen svæven over ingen drukninger)

 Begin to meditate twice a day and you will find what to say. (Begynd at meditere to gange om dagen og du vil vide, hvad du skal sige)

 (Alt for) mange forbinder det spirituelle med tro, men det er blot en tilstand. Behandler du det som en tro, stiller du din tanke og opfattelse i vejen for det. På samme måde er det med ændringer. Håndterer du det som en mental øvelse eller tro, du skal tro på, fastholder du blot dig selv. Ændringen eller forandringen er en dynamisk tilstand, hvor du gør ændringen/gør noget andet end det, du plejer.

 Hvis tro er defineret af andres liv, gør du én mulighed til et uopnåeligt absolut.

 Drømmesyn: Ser livet som en gigantisk organisme. Jeg er i dets lunger, hvor ind- og udåndingerne skaber svingninger i livet og omgivlserne. Lyden er voldsom ligesom luftstrømningerne er det. Man må bare underlægge sig det. Så ser jeg det udefra som en gigantisk lyserød varan, der bugter sig afsted. Så jeg jeg det gennem tre prismeflader, så i uendeligt mange prismeflader – som gennem utallige øjne på samme tid. Forsager vi dette grundlæggende individ, forsager vi os selv. Individet er selve livet med krop, følelser, behov og viid.

 Lev ikke den videndes liv, gå ikke den oplystes vej for det fører uafvendeligt kun til underkastelse, stagnation, normdannelse og undertrykkelse af diversiteten.