Buddha-bevidsthed.

“Jeg vil ikke prøve at forstå ej heller ikke at forme, men blot gengive et udsnit af en kaskade af oplevelser, drømmesyn og vers”.

“Gud er Gud. Gud er livet. Gud er ikke en herre og mester, du underkaster eller skal underkaste dig. Gud er ikke magt. Gud er ikke noget, du tilbeder. Gud giver dig livet, fordi Gud behøver dig. For Gud er du altid”.

(De første tre sætninger “Gud er …” blev skrevet “Guder …..”: Gud og Gud er og Guder er et og samme – intet er adskilt)

DS: Jeg er i bjergmassivet. Der er en stejl trappe, der går opad. Jeg går op af den eller rettere, jeg glider op af den. Oppe ved toppene deler trappen sig i 4 trapper, der hver fører op til 4 plateauer samme niveau med en simpel rå stenbænk på hvert af dem. – Jeg har siddet på den ene -. De fire plateuer bliver betegnet med hver sit begreb:

Plateau 1BEHAVIOR,

plateau 2 TREATMENT,

plateau 3 COMPANION og

plateau 4 TOGETHER.

Fire meditations-/reflektionsbænke, hvor man i ro og uden forstyrrelser kan fordybe sig i hvert enkelt af de fire begreber.

På den enkelte bænk gives følgende spørgsmål:

Bænk 1 BEHAVIOR:

“Hvordan opfører du dig overfor dig selv, andre og andet liv?”. “Giver du plads til dig selv, andre og andet liv?”. “Har du tid nok til dig selv, til andre og til andet liv?”.

Bænk 2 TREATMENT:

“Hvordan behandler du dig selv, andre og andet liv? Favner du dem? Lytter du til dem?”.

Bænk3 COMPANION:

“Er du altid med din ledsager, og som ledsager til andre og andet liv?”. “Værner du om jorden, luften og vandet, der ledsager dig overalt i dit liv?”.

Bænk 4 TOGETHER:

“Dit liv er det kun dig? “Du er intet uden andet liv. Du kan ikke overleve uden andet liv. Elsker, ærer og respekterer du andet liv?”. 

“Livet står ikke stille i isolation for så forgår det. Hvad gør du, svinger du med i livets bevægelse?”. 

“Bliv klog på dig selv og livet og ændre på det fastlåste, der former så megen smerte for alle, ved at lade dig guide af dine svar til handling i stedet for til den fastlåsende dom”.

Jeg glider op til den næste bænk: 

“Overbærenhed – nu er ikke tidligere end senere”.  “Du kan ikke komme for sent. Før kommer ikke før efter og efter kommer ikke efter før”. “Du er ikke forpligtiget til at gøre”. 

Jeg glider over til den tredie bænk: 

“On the third bench you learn patience”. (På den tredie bænk lærer/finder du tålmodighed) “Take your time – rest in line – life is like a mine without limits”. (Tid nok, tag dig tid nok – tid nok til alt – livet er som en mine uden grænser) “You can only hide behind piles of past”. (Du kan kun gemme dig bag ved bunker af fortiden) “All wants to hide behind piles of past, that’s how past last”. (Alle ønsker at gemme sig bag ved stakke af fortid – det er sådan at fortiden varer ved)

 Den fjerde bænk: 

Jeg vil gerne over på/til den fjerde bænk. Men prøver jeg at sætte mig på den, bliver trappen op og den fjerde bænk til 1000 trapper, der snor sig sammen og op i 1000 bænke. Og min færden og frihed er pludselig betinget. Jeg kan ikke sætte mig på den, men jeg kan se fra den gennem mit pandesyn. Her gives frihedsgraderne, de uendelige endelige muligheder og sammenhænges opfattelser.

“Du kan ikke opnå og bestemme friheden, men du kan være friheden”.

Herefter følger drømmesyn på drømmesyn (DS): 

DS: Videnskab definerer et rum og beviser, at der er noget indeni, eller der er ingenting indeni, hvor ingenting p.t. ikke er målbart. – Ser hvordan afgrænsningen danner paradokser bl. a. hvis noget på den ene side af ingenting påvirker noget andet på den anden side af ingenting, går det da udenom eller igennem ingenting. 

DS: “Livet lever på en rumlig overflade på livet selv. Derfor er alt liv afhængig af alt liv”. “Lader du dig styre af din fortid, har du ikke lagt den bag dig, men du har lagt den foran dig”. 

DS: “Orden er ikke gentagelse, og gentagelse er ikke orden” – Svæver mellem interaktioner og refleksioner, der opstår og er, indtil de ikke er. “Kaos er blot eksistensflow”. “Enhver fastholdelse vil skabe forandring”. “Enhver ophobning vil skabe flow”. “Betydning – udtryk for dets isolation”. 

DS: Om pandesynet og talfi-åndedrættet: Ser og hører uden at tage magt over, forme eller definere det, der ses og høres. – En mulighedernes frie tilstand, der åbner for forbundethed, frihed og uafhængighed – individets entanglement. “Jeg har ingen betydning – er blot, – og derfor uundværlig i min eksistens opfyldende livets behov”. “Transcendens – individets frigørelse fra isolationens ensomhed og bedrag”. Jeg ser stropper, der hænger ned i skabelsens tåge eller rum. Jeg kan tage dem og lade mig føre af livet, eller jeg kan blot følge min følelse og fornemmelse. “I skabelsens tåge er tanken handling og stilstand bevægelse”. “Magten er altid forankret i fortiden. Se fra fremtiden og magten opløses”. (Se gennem pandesynet) “Et individ eksisterer kun i frihed i forbundethed. Underkastet og eller styret af magt er individet ikke længere et individ, men blot en råvare uden liv”. 

DS: En hånd udefra lægger en stor kuvert på passagersædet i min bil. “Flow flyder stilstand nyder Forenet i væren Hvor alting syder”. “Du holder kun fast i fortiden, fordi det er din tryghed”. “Det er kun i fortiden, du er utryg, fordi du ikke kan vælge noget andet end det fastlåste valg, du valgte i utrygheden”. “Det sikre er ikke et valg af tryghed, men fastholdelse af det, der genkalder utrygheden”. 

DS: Står ved en dør.Bag den er alt det, som jeg ikke tør vælge,fordi jeg ikke må, det, jeg ikke kan nå, fordi jeg ikke åbner døren og går gennem den dør, der kun er i mit begrænsede univers. “Tid fikserer, fastholder, fryser og former følger”. “Sidder du på tidens norm, skaber du storm,mens du fastholder form”. Jeg ser ind i en tåge, og der formes et ansigt nærmest, som vi afblider det som et spøgelse i en tegneserie, blot er det her særdeles virkeligt. Samtidigt ser jeg en række bølger bevæge sig fra venstre mod højre. Alt bølgebevægelse på tværs er blokeret, og det føles meget stærkt som en blokering både af min krop, sind og tanke. “Tid blokerer tværgående bølger”. Ser hvordan et interferens ilede af resulterende bølgetoppe (som hvide spidser) ikke dannes, selvom jeg ved, at det er en del af skabelsens muligheder. “Tid former grænser og fikserer friheden”.

DS: Jeg løftes op og ser ned på de fire bænke og langsomt formes ordet: “livsform”. Hele forståelsen ligger i sameksistensen og forbundetheden med alt andet skabt. Det er ikke en disciplin, men blot den blotte væren. Vi søger vid og transcendens, men det, vi søger, og det, der giver svar, er sameksistensen, hvor liv giver liv til liv gennem sin væren og adfærd. Det drejer sig ikke om at tage og få, men om at give videre i en omsættelig form, der nærer og kan nære andet liv. “I må skabe alt, men I skal opløse det igen, hvis livet som individ og race skal give mening og betydning i sin væren”. “Frigør I en masse CO2, så sug det op igen gennem omsætning til andet liv med andet liv”. “Giv plads – tag  ikke hensyn  – ellers begrænser du friheden for begge”. 

DS: Er i/ved noget stort – meget større end mig – . Har fornemmelsen, at det er lige ved, at jeg ser ud af det størres øjne, som er ved at åbne sig. Ser mig samtidigt stå som en slags baby, der står i rødlige farver f. eks. set indefra før en fødsel. “Således fødes ingen og intet til det ukendte”. 

DS: “Alt selv fladt har rumlig struktur”. Jeg er inde i og ser det indefra. Inde i skabelsen er der en lyserød mangekantet form uden en defineret form. Udenom ligger resten af skabelsen som et stort luftigt rum. Er ude i et værelse, ser ud af vinduet – planeter, der står tæt ved hinanden tæt ved huset. Jeg vil gerne være uset. Jeg vågner med kvalme og sætningen i hovedet: “Jeg har ikke sendt det til dig, for at du skal gøre alt muligt andet”. Så følger versene: “Jeres indre univers fører til det ydre univers og glider sammen til livet”. “Alle døre fører ind, og alle døre fører ud. Vælg én, vælg to, vælg alle … – ingen dør er forgæves, men blot en dør i en væg, der ikke er der uden, at du vil det. Vælg det. Følg det”. Jeg Laver talfi-åndedræt og glider over i drømmedøs. En kaskade af Guder, indiske Guder, mangeartede ansigter glider mod mig og i og forbi mig i meget lang tid. Det følges af verset: “Fire and water make the way shorter cause the decision is the permission”. (Ild og vand gør vejen kortere, fordi tilladelsen ligger i beslutningen) “Tilladelsen/gørelsen ligger i din beslutning”. “Ild og vand forenet i luft og i jord. – Sådan opløses alt,opbygges alt, bevares alt i en evig evighed af dannelse og forgængelighed. – Gør det, og det sker”.

Ds: Kønsfikseringen og kønsopfattelsen af guderne opløses – 

DS: “Hvis du vil have frihed så forvent intet af andre og kræv ikke af dem”. Jeg står ved de fire bænke. Shiva løfter mig op indtil, alt er en prik under mig. Så spørger Shiva mig: “Hvad ser du?”. Jeg: “Jeg ser en prik”. Shiva: “Den prik er alt, du kender. Det er livet, dit liv,alt liv, alt liv forenet i liv, og derfor er det liv. Intet eksisterer uden alt det andet, og intet er adskilt fra andet, intet er synligt uden i form af alt. Intet er udenfor. – Forstå det”. -Pause. -Jeg: “Jamen I guder er adskilt”. Shiva: “Nej, de er din egen opfattelse og begrænsethed du ligger ind over det, du ser. Ned over det du altid har vidst”. – Uden ord og tanke glider vi over i Brahman. Alt føles kropsnært, – tydeligt. Shiva spørger: “Hvad mærker du?”. Jeg: “Jeg er mig, men jeg er også alt”. Shiva: “Hvad ser du?”. Jeg: “Jeg ser, men jeg ved ikke, hvad jeg ser, blot at jeg ser uden at forstyrre eller forme det, jeg ser”. Shiva: “Du er kun et individ, når du føler nødvendigheden af alt”. –

I et øjeblik aner jeg acceptens og skabelsens altfavnende kærlighed. – Ord fylder mig: “Det, du søger, er du, når alt andet er frit og nødvendigt for din væren uden at være betinget af den. – Det enhver ny skabning allerede er i sin skabelse, bevidsthed og væren”. Jeg glider, svømmer, flyder i en farvesymfoni i dybsort. “Jeg” er ikke dækkende – seende væren er mere dækkende. Ord fylder mig: “Tro definerer. Viden interfererer. Vid at du aldrig ved bedre”. Alt bliver mere og mere gult. Smilende ansigter ser på mig. Mit syn (i de vågne øjne, der lige er åbne i et glimt) sløres og fader ud, min krop mister kraften, åndedrættet bliver svagt og staccato, hjertet slår svagt og arytmisk – i et øjeblik er jeg – . Som en blodåre, en celle eller et eller andet kan jeg ikke kræve uden at blokere og meningsløsheden i at gøre det er total og uden mening. Så sidder jeg på den 4. bænk, og syn, åndedræt og krop begynder langsomt at fungere igen.

“Kære I vil have magt uden ansvar, men vid, at med magten følger ansvaret for alt skabt. Så længe I vælger magt uden ansvarlighed har hverken I eller det/dem I ikke tager ansvar for ingen frihed”.