Det har aldrig været meningen, at de mange skulle trælle for de få.
Ej heller at du/I skal trælle for at kunne eksistere kun jagtende mere.
Det har I selv skabt, som I har skabt magt.

Det er jer selv, der skaber strukturer også dem, der kun indeholder bure.
Det er ingen lovmæssighed – kun jer selv, der kæmper for, at det varer ved.

Ingen og intet behøver at sulte.
Ingen og intet behøver at dø.
Ingen og intet behøver at skulle sove uden læ og ly.
I gør det hele selv: –
Fængsler folk i gæld, –
tvinger andet liv i bure, –
bekæmper andet liv med bål og brand. –
I gør frodigt land til sand, –
forgifter jeres vand og fratager livet luften, –
hvor er fornuften.
Overalt ser I fjender og forstår ikke, at alt liv er jeres venner.
Opløser I ikke det, I selv har skabt, har I allerede tabt.
Det er endnu i jeres hænder!
Det gælder alle hver og én især. Intet løses med en hær.

Drømmesyn: Med verset følger syner af, hvordan jordens livfyldte humus ændres til goldt land,
mens kuldioxiden fordamper og næringsstoffer skyldes ud i vandet. Syner af vandet, der ikke længere
kan drikkes, men fyldes af giftige stoffer, der dræber både vandet selv og vandets liv. Syner af
biomassen i luften, der skrumper ind, så det vækstlag, der nærer og beskytter os og andet liv, kun
er et livstomt lag af ikke åndbare stoffer.

Magt kan kun bevare med en kanon
ikke frigive livet eller skabe roen.

Forstå at magt er “mit”og “mere”, – en indkapslet lukket sfære, der kun kan overleve på bekostning
af det, den fortærer, og kan den ikke ekspandere nogen vegne, æder den også gerne sine egne.