Drøm: Jeg ser kredsløbet mellem jorden og et menneske. Det løber som lysende pulser i de store blodåre.

Så følger vers på vers:

Giv livet i haverne fri ved at lade dem stå vilde

Vend tilbage til kredsløbet

Slår I mere af naturen ihjel, mister den sin viden, erfaring og sprog til selv at overleve, sameksistere og kommunikere indbyrdes

– vil I tage ansvar for det

Alt skabt kommunikerer som jer selv, ophober erfaring som jer selv og videregiver disse erfaringer til næste generation

Snart er I ikke længere en del af løsningen på livets udvikling. Genindtræd i symbiosen og bidrag med viden, hjælp og healing af jorden, vandet, luften og forbundetheden

De symbiotiske aspekter er:

at give liv – et aspekt, der er nedarvet i det kvindelige –

at værne alt liv, – et aspekt, der er nedarvet i det mandelige,

at underordne sig livet, – et aspekt, der bor latent i alle skabninger nye liv:  Børnene

Selve oplevelsen er voldsom og meget insisterende. Da jeg har skrevet det ned og sidder og læser det, mens jeg overvejer at blogge det, får jeg et voldsomt nyseanfald helt ukontrollabelt. I det samme går min computer amok. Den mister styringen og alt, der er åbent på skærmen, påvirkes og ændres, så sammenhængen mistes. Klar tale!

Modtaget 23/3-21