Talfi

Her kan du læse om:  Hvad er talfi. Hvordan startede talfi. Hvad kan talfi. Og så lidt dybere om talfi.
 

HVAD ER TALFI

Talfi er at give liv.

Talfi er at give plads til liv.

Talfi er at forbinde liv til liv.

Talfi er bevægelsen fra begrænsethedens jeg til forbundethedens frihed.

Talfi er opløsningen af de strukturer, der låser livet, vort eget liv og vor opfattelse og forståelse af livet.

Talfi er forbindelsen og forbundetheden til livet.

Talfi fortæller og beskriver en oldgammel forbindelse mellem krop og
sind, individet og omgivelserne, det skabte og guderne. Dette
grundbudskab er blevet genoverleveret til mig via visioner,
åbenbaringer, natlige drømme, drømmesyn, dialoger mellem mig og guderne og fordums profeter og møder hinsides vor opfattelsessfære.

Talfi-budskabet (det grundliggende udogmatiske underliggende) er
beskrevet i Guds Bog – “Beyond our perception of reality” og et sæt
talfi-kort – “Because” (vil senere blive tilgængelig på hjemmesiden).
Desuden anvisninger gennem et utal af vers og tegninger om livet i samme mangfoldighed som livets diversitet –  “Pax Terra” (vil senere blive
tilgængelig på hjemmesiden).

HVORDAN STARTEDE TALFI.

I 1987 fik jeg de første Kristusåbenbaringer, kontakt med Gud og beskeder om min evne til at se og høre andet end det, vi kender. Selve talfi-begrebet opstod via en række øvelser 4 år senere.

Den første øvelse kom på vej til en fødselsdag. Inde i mit hoved/pande udførte en lille tændstikmand en bevægelse, som blev gentaget igen og igen. Da vi kom frem, måtte jeg meget uhøfligt bede om et stykke papir og en kuglepen som det første i stedet for at hilse på fødselaren og alle gæsterne. De næste tre ugers nætter fik jeg i min pande vist talfi-øvelserne med tekst, åndedræt, sang, lyd og bevægelse. Jeg lavede hver nat de foregående øvelser og i slutningen af den sidste øvelse viste den næste sig i pandesynet. Den øvelse, som jeg fik vist på vej til fødselsdagen, blev øvelse nr. 13 og havde navnet “Solen står op”. Det blev til 47 øvelser. Til sidst tog det 4 timer at komme igennem rækken af øvelser.

Så var øvelserne født som en kombination af fysiske stræk og sammentrækninger, afslapning, balance, åndedræt, pandesyn, sang, lyd, ord, tale, fordybelse, nærvær, se og lytte – vidunderligt. Og alligevel måtte jeg ødelægge det, forandre det, forsage det, forkaste det for at forstå talfi og dets foranderlighed.

I stedet for ødelægge skrev jeg “ædelægge”. Og det beskriver det meget bedre, for jeg var nødt til at æde det igen og igen for at fordøje det.

Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg skulle kalde disse øvelser og de budskaber, som jeg modtog. En nat faldt jeg dybt ned i den tredie øvelse “Urpuls”, nærmest meget dyb døs. På vej til bevidsthed igen hørte jeg ordet “Talfi”. YES et godt ord, som jeg så som en sammentrækning af “tale” og “figur” til talfi. Men det tog mig 8 år at kunne sige og bruge ordet talfi uden at føle mig dum, kejtet og genert. Det var så voldsomt, at jeg selv syntes, at det lød som om, at jeg havde en kartoffel i munden, når jeg sagde talfi. Faktisk undgik jeg det på alle måder. Dengang vidste jeg ikke, at det var min egen person, min egen virkelighedsopfattelse og isolation, der gjorde, at jeg lagde afstand til det. Men i min personlige proces undgik jeg at erkende det, opfyldt af, at det skulle ud til andre – og således blev talfi i mange år blot en verden, som jeg brugte til at gemme mig i. Sjovt nok så jeg min afstand tidligt, men forbandt det ikke med
noget, jeg gjorde, men kun med, at jeg skulle gøre mig fortjent til
tættere kontakt.

Jeg blev voldsomt smidig af at lave øvelserne, men jeg var nødt til at
slippe dem igen og vandre i store epicycler i livet med guderne som
centrum, før jeg begyndte ikke at lade mit ufuldstændige “jeg” skygge
for udbredelsen af budskabet fra gud.

Da jeg endelig kunne bruge ordet, måtte jeg gennem års vandring i livet og sindet, gennem verdensreligionernes guder for at forstå talfi og mig selv. Det var først i mødet med hinduguden Shiva (foranderlighed, nedbrydning, ødelæggelse, opløsningen af det fastlåste dogmatiske) og de næste 10 års natlige kontakt og forbundethed med Shiva, at jeg endelig forstod vægten og rækkevidden af talfi og de tilhørende øvelser. I de år blev den livsvisdom, der ligger i talfi, gradvist åbenbaret . Og derfor kan jeg nu efter 30 år runde det af til den nuværende form vel vidende, at det ikke er en endelig form.

HVAD KAN TALFI.
 

Talfi lærer os at finde os selv og omgivelserne gennem os selv i stedet for udenfor os. Fordi “Den, der stiller sig udenfor, har allerede afskåret sig fra forbundetheden“.

Talfi er noget, du gør, og ikke noget, der bliver gjort for dig. Sagt på en anden måde: Talfi er vejledningen. Det, du får ud af det, er via din egen indsats, åbenhed og accept.

Talfi giver dig ikke et overblik, men gør dig til en del af, så du begynder at forstå dit liv, livet omkring og livets helhed.

Talfi-universet består af talfi som bevægeterapi, talfi som livs-filosofi/livsvision, talfi som åndedrætsform og pandesynet.

 
LIDT DYBERE OM TALFI.
 
Himlens port er alt det, du lige har gjort
 
Dette vers er talfi, Guds hænder, der favner dig i meningen, nødvendigheden, forståelsen og accepten af alle dine handlinger, dine tanker, din forståelse og din adfærd.
 
Talfi kan også udtrykkes gennem følgende:
 
Talfi er at bevæge sig fra afgrænsethedens jeg til forbundethedens frihed
 
Din afgrænsethed fordrer og betinger og bremser dig, indtil du igen er i besiddelse af de gudsgivne frihedsgrader. Grænser er kun i din forestilling, men samtidigt det, du som individ realiserer som dit liv, din forståelse og din måde at se på.
 
Krop og sind er et og samme i forbundethedens ramme
 
Der er kun materie – the matter and its chatter
 
Det, du afgrænser, fjerner du fra interaktionen med helheden. En afgrænsning, har ingen mening i sig selv, fordi den kun kan destruere sig selv. Enhver afgrænsning kræver energi at bevare. Afgrænsningen forbruger sig selv, hvis den ikke æder andet op. I enhver afgrænsning ligger vækst som en af afgrænsningens løsningsmodeller.
 

Fragmenter beskriver ikke livet – kun livets grænser i jeg’ets opfattelse af virkeligheden

Enhver ændring i kropsbevægelse, adfærd, tanke, syn, opfattelse og forståelse ændrer dig og dermed alt

I talfi ligger en iboende accept og tilgivelse, men vort jeg, der er dannet af vor afgrænsning, afviser det og ser accept og tilgivelse som et fjernt håb, noget individet kan nå, men kun ved at gøre sig fortjent til det. Det giver det begrænsende magt over vort jeg.
 
Talfi er ens i sin form, men hele tiden forskellig i udtrykket