Fra nattens budskab

Drøm: Jeg ser en lang blålig figur i flere blå nuancer i en mørkere sfære. Jeg ved godt, hvad det betyder, men jeg skubber det væk indtil senere på dagen. Versene, som jeg holdt ud i strakt arm, og som har at gøre med vores livsadfærd, løber i en lind strøm:


Herre er jeres ord ikke vores.


Herre beskriver jeres eget samfund ikke livet.


Tillæg ikke guderne den magt, som I selv udøver over alt liv og
over hinanden.


Kald ikke jeres love for Guds love, for intet er mere forkert.


At være en del af livet sker allerede i jeres dannelse og fødsel.


Ingen skal gøre sig fortjent til den kærlighed, I er dannet af, for
det er kun magtens udøvelse af magt, rangordning, udskilning og
dom.


Den nye tid er igen at gå med Gud i forening uden dom, krav og
pligt.


Tilbed ikke Guderne – for tilbedelse fordrer en rangordning, der
intet har med kærlighed at gøre, men som kun er magtens redskab
til underkastelse og fastholdelse.


Den, der udøver andres og andets udelukkelse fra tro, renhed og
frelse, udøver en brutal magt og foragt overfor det liv, de selv er
skabt af.

Ingen religion har fortrin overfor andre religioner. Har den det,
har I gjort Guds ord til magtens svøbe, der straffer andre og andet
for deres og dets gudsgivne eksistens.


De gamle normer, dogmer og magthierakier skal falde, når I igen
bliver en del af livet, Gud og alt.


Lyt mens der endnu er plads til jer:
Fornægt ikke Gud og livet ved at udøve magt.
I ser jeres ret, systemer og love i stedet for liv
I definerer mål, sandhed og tid og kræver, at andre lever op til det.
I tager jer ret til at udslette liv, fordi I tager jer retten til det.
I levner ikke andet skabt plads og næring til at leve.
Livet tiltager og påberåber sig den samme ret og magt, – derfor
lever I endnu.

Luk menu